Udgivet af admin den oktober 26, 2011 i Gode råd |
Bliv den første, der kommenterer
Vi er blevet rigtigt gode til at få vores børn smidt i uv tøj om sommeren. Vi bruger selvfølgelig også solcreme de steder på kroppen, hvor uv tøjet ikke dækker og en solhat eller suncap har de fleste børn også med ud i sommerlandet. Vi skal bare også huske på at når turen går syd eller nord på for at stå på ski er vi ligeså udsatte for solskoldninger som om sommeren. Langt de fleste børn har skitøj/dragt som beskytter mod kulden og solen mange har også en skihat og det er vel også ret almindeligt at man lige give lidt Sunblock på næsetippen, men det er så også det for mange forældre. Det er altså bare ikke helt godt nok. Noget af det mest følsomme er øjnene. Hvis du tager på ski en klar vinterdag med masser af sol og nyt sne så vær opmærksom på at solen reflekterer i sneen og dit og dit barns øjne er udsat. Sørg for at købe eller leje nogle kvalitets solbriller der er 100% uv beskyttende og som også dækker øjenene fra siden. Solbrillerne kan du få i mange cool designs og farver. Og så husk at lidt ekstra solcreme i hovedet og på ørene ikke skader, hvis dine børn smider ski huen. God tur på løjperne!
Udgivet af admin den juni 7, 2011 i Gode råd |
Bliv den første, der kommenterer
Vi er efterhånden ved at have en del erfaring i valg af soltøj. Jeg har skrevet flere anmeldelser på forskellige blogs og fora, men der er dog et spørgsmål, som vi tit får fra vores kunder og som jeg ikke helt har belyst. Skal jeg vælge en uv dragt eller et 2 delt sæt og skal det være med korte eller lange ærmer? Jeg skal forsøge efter bedste evne at kaste lidt lys over dette nedenunder.
Uv heldragt eller 2 delt sæt er lidt et spørgsmål om temperament. Det vigtigste er, at børnene har soltøjet på i solen og mindre væsentlig om det er den ene eller anden dragt. Uv heldragten giver den fordel at den er lidt sværere at tage af for mindre børn og de derfor beholder den på. Det 2 delte sæt giver lidt mere “bevægelsesfrihed”, men man ser også nogle gange, at de små børn får shorts eller trøje trukket af, hvilket er uhensigtsmæssigt. En klar fordel ved 2-delte sæt er dog at det er nemt lige at tage shorts af, hvis der skal skiftes en ble eller den lille skal tisse. Både uv dragten og det 2 delte sæt giver mulighed for at have blebadebukser på under soltøjet. I dag fåes både soldragter og sæt i mange forskellige design og farver så der skulle være nok at vælge imellem til alle.
Med henyn til lange eller korte ærmer er det en balancegang. Lange ærmer giver jo klart den bedste solbeskyttelse og man er helt fri for at benytte solcreme på kroppen, hvilket er noget mange børn er taknemlige for – problemet ligger i, hvis børnene “trækker” ærmerne op og man ikke har benyttet solcreme. De mennesker der har en speciel sart eller lys hud kan med fordel vælge en langærmet uv dragt. Korte ærmer giver lidt mere “arbejde” til far eller mor, idet det er nødvendigt at smøre solcreme på, hvor soltøjet ikke dækker. Nogle kan også godt lide, at deres børn kan mærke vind/vand på huden – derfor vælger de soltøj med korte ærmer og ben og bruger så solcreme på resten af kroppen. Der er altså fordele og ulemper ved begge dele – Det der bare er vigtigt er, at få soltøjet på og så bruge rigeligt med solcreme de steder, hvor uv tøjet og solhatte ikke dækker. Jeg håber du kan bruge mit lille indlæg.
Jeg vil i næste artikel prøve at samle nogle fakta om de forskellige producenter og deres soltøj, især det vi har erfaring med og lave en lille test og vores egen lille forbruger undersøgelse.
Jeg vil selvfølgelig også gerne høre fra jer, der måske har andre erfaringer end ovenstående eller måske har nogle gode tips.
Jeg håber i får en fortsat god og solsikker dag.
Mads
Udgivet af admin den maj 13, 2011 i Gode råd |
Bliv den første, der kommenterer
Prøv lige at læse denne artikel. Det er lidt bekymrende læsning, men også en øjnåbner til dem som ikke passer på sine børn og sig selv i solen.
Artikl fra JP - Klik her-